TILBAGE

FREMAD 

 INFO   


Kæmpefisken fra Karup Å

Hej med jer!

Torsdag d. 13-07 kørte jeg fra Risskov ved 21 tiden, og kom op til zone 4 på Skive- foreningens vand kl. 22.30. Efter et par timers fiskeri var jeg kommet til Rørbæks store hul, da jeg fik et stort hug på min store sorte kaninflue. Et kraftigt modhug og fisken var godt kroget. Jeg kunne med det samme mærke, at det var en stor fisk, jeg havde på krogen.

På den anden side af åen stod der en ung fyr med sin far, og jeg spurgte, om de ikke kunne komme over for at hjælpe mig, da det er meget svært selv at gaffe så stor en fisk. Der gik ca. 20 minutter inden de kom over på min side af åen, og da var fisken også ved at være træt. Først gik den unge fyr i åen, han gaffede forbi fisken, så jeg spurgte faderen, om han ikke ville gaffe fisken i stedet for.
Da han vadede ud i åen, fik han øje på fisken og sagde: "Hold kæft hvor er den stor!"

På det tidspunkt sad mit hjerte helt oppe i halsen.

Fisken blev gaffet og kom på land. Det var et helt fantastisk syn: En helt blank han-fisk med løse skæl og i superkondition.

Jeg skyndte mig at køre over til en af mine fiskevenner, som er bager, og heldigvis var han i bageriet. Fisken blev vejet på en elektronvægt og sikke en vægt: 12,048kg. Længden var 101cm og om livet var fisken 57cm. Det var så beretningen om mit livs fisk.

M.V.H Steffen Bech
bech-ingerslev@wanadoo.dk


 

   BLANDET

 Lidt om os
 Bestyrelsen
 Seneste nyt
 Opslagstavlen
 Kontakt
 


 Sponsorer
 Fangstrapport
 Klubbåd
 Copyright
 Webmaster

 TURENE  LINKS

 Seneste tur
 Årskalender
 Billedgalleri
 Point-stillingen
 Pointsystem

 Alm. sider
 Put & take
 Fiskesøer
 Klubber og foreninger
 FDB

 © Copyright COOP's Fiskeklub 2003 | Søren Pedersen